Fleksjob
Social Sagsførelse, der KAN betale sig!

Hvad er fleksjob?


Fleksjob er en mulighed for mennesker, der pga. varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. 


Et fleksjob er ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset dig. 
 
Der er mange områder, som skal være afklaret i en sag, før man begynder at tale om fleksjob som en mulighed og derfor starter en sag typisk aldrig med tanker om fleksjob. 
 
Partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret vurderer den enkelte sag i forhold til de ønsker og muligheder, som lovgivningen tillader. 
Partsrepræsentanten fortager altid en konkret individuel vurdering


Partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret siger tingene som de er, med ærlighed og vi lægger ikke skjul på, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. 


Hvis partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret af den ene eller anden grund ikke mener, at fleksjob er den rigtige vej at gå, så fortæller vi, hvad vi ser af muligheder i lige netop din sag. 


Lige meget hvad den rigtige løsning er for lige netop dig, så kan du med en partsrepræsentant fra Ret skal være Ret føle dig sikker på, at vi er med dig hele vejen og at vi til enhver tid sørger for, at lovgivningen bliver overholdt i behandlingen af din sag. 

  


Hvad kræver det at blive godkendt til fleksjob?


Den korte forklaring er, at det skal være umuligt at bestride ethvert erhverv på ordinære vilkår på fuld tid, før man begynder at overveje fleksjob, som en mulighed. 


Indgangsvinklen til et fleksjob vil typisk komme via et ressourceforløb eller som et fastholdelsesfleksjob via din arbejdsplads. 


Et ressourceforløb varer mindst 1 år og helt op til 3 år og konkluderer kommunen herefter, at du stadig ikke er helt afklaret, kan sagsbehandleren iværksætte et nyt ressourceforløb på imellem 1 og 3 år. 


Mange har inden fleksjob kommer på tale været bevilget en §56-aftale (Sygedagpengeloven), som gør det muligt for arbejdsgiveren at få refusion fra første sygedag. 

 
 

For at få bevilliget fleksjob, skal du opfylde flg.: 

  • Du skal være under folkepensionsalderen. 
  • Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat. 
  • Alle muligheder for at opnå ansættelse på ordinære vilkår eller via omplacering, skal være undersøgt og udtømte. 

  

Efter gennemført ressourceforløb, eller i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at iværksætte et ressourceforløb og sagsbehandleren har vurderet, at du er færdig udredt, skal sagsbehandleren indstille dig til fleksjob.   


Herefter skal man have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet på et møde, hvor partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret, din sagsbehandler og du selv ved personligt fremmøde skal deltage.   


Rehabiliteringsteamet består af medarbejdere fra forskellige områder i kommunen bl.a. fra kommunens jobcenter, fra socialområdet og fra sundhedsområdet.   
Der er også en sundhedskoordinator fra regionen, som oftest er en læge.   
Hermed sikres det, at teamet sammen med dig skal finde den bedste løsning, der tager højde for din samlede situation.   

  


Hvad er fastholdelsesfleksjob?


Fastholdelsesfleksjob er hvor man bliver ansat i fleksjob på den arbejdsplads, hvor man enten er ansat eller senest har været ansat på ordinære vilkår. 


Er der mere end 6 år til folkepensionsalderen, skal flg. betingelser være opfyldt: 


  • Medarbejderen skal have været ansat på særlige vilkår eller under de sociale kapitler i mindst 12 måneder. Betingelsen bortfalder dog, hvis medarbejderen falder ind under undtagelsesbestemmelserne. 
  • En skriftlig aftale er udarbejdet mellem virksomheden og medarbejderen, hvoraf det fremgår, hvilke funktioner den ansatte har svært ved at udføre og hvilke konkrete skånebehov, der er aftalt. 
  • Virksomheden har dokumenteret, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende og ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Med et ustøttet job forstås en ansættelse uden løntilskud. 

  


Hvad er undtagelsesbestemmelserne?


Hvis man imens man er i arbejde bliver udsat for akut alvorlig sygdom, et ulykkestilfælde eller lignende, kan jobcentret gøre en undtagelse fra 12-månedersreglen og bevilge et fleksjob på virksomheden, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne for et fleksjob. 


Betingelserne der skal opfyldes er:


  • Sygdom som følge af en alvorlig ulykke eller arbejdsskade. 
  • Der kan også være tale om en alvorlig og fremadskridende sygdom som f.eks. sklerose. 

 
Det skal være åbenlyst, at man har alvorlige følger, hvor det ikke er muligt for virksomheden, hvor man er ansat, selv at iværksætte, hvad der skal til for at fastholde deres medarbejder. 
 
Jobcentret skal lave en konkret individuel vurdering fra sag til sag, om en akut opstået skade eller sygdom er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, og om der på det grundlag kan bevilges fleksjob. 


Afgør jobcentret, at alle betingelser er opfyldt, skal sagsbehandleren indstille dig til fleksjob.   


Herefter skal man have sin sag forlagt rehabiliteringsteamet på et møde, hvor partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret, din sagsbehandler og du selv, ved personligt fremmøde, skal deltage.   


Rehabiliteringsteamet består af medarbejdere fra forskellige områder i kommunen bl.a. fra kommunens jobcenter, fra socialområdet og fra sundhedsområdet.   
Der er også en sundhedskoordinator fra regionen, som oftest er en læge.   
Hermed sikres det, at teamet sammen med dig skal finde den bedste løsning, der tager højde for din samlede situation.   


Partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret vil i samarbejde med dig, sikre den løbende kontakt til de involverede og sikre løbende opfølgning så du kan føle dig tryg under hele processen.   

  


Under 40 år - Hvad er en midlertidig fleksjobbevillig?


Er du under 40 år når du får bevilget fleksjob, er det altid en midlertidig bevilling, som løber i 5 år ad gangen. Den dag du har passeret 40 år og når din midlertidige 5-årige fleksjobbevilling udløber, skal kommunen tage stilling til om din fleksjobbevilling skal gøres permanent. 


Det er kun i meget sjældne tilfælde at kommunen vælger ikke at gøre en fleksjobbevilling permanent. Dette kan f.eks. være hvis du igennem de seneste år har været så meget i bedring, at der er en reel chance for at du inden for nær fremtid vil have mulighed for at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. 


  

Over 40 år – Hvornår er fleksjobbevillingen permanent?


Er du over 40 år, når du får bevilliget fleksjob, vil du, når du starter i dit andet fleksjob, eller når du har været ansat i fleksjob i 5 år, få bevilget permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, at overgangen til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke er mulig. 

  


Hvad betyder det økonomisk at få bevilliget fleksjob?


Når du bliver bevilliget et fleksjob, så vil du i første omgang overgå til ledighedsydelse på samme sats, som du kommer fra. 


Når du får dit første fleksjob, vil du overgå til at modtage fleksløntilskud fra kommunen og løn fra din arbejdsgiver for de timer, du reelt arbejder. 


Fleksløntilskuddet udgør kr. 19.333,00 før skat (2023). 
Kommunen modregner 30% af din lønindtægt fra arbejdsgiver i dit fleksløntilskud. 


Et regnestykke ville se således ud: 


Fleksløntilskud kr. 19.333,00 
Løn fra arbejdsgiver kr.   5.000,00  - 30 % = kr. 3.500,00


Så din løn før skat ser således ud: 


Fleksløntilskud kr. 19.333,00 – kr. 1.500,00 = kr. 17.833,00 
Løn fra arbejdsgiver kr.   5.000,00 


Total kr. 17.833,00 + 5.000,00        =        kr. 22.833,00 før skat pr. mdr. 

  


Må jeg arbejde som frivillig ved siden af mit fleksjob?


Ja, du må gerne arbejde som frivillig ved siden af dit fleksjob, men du skal være opmærksom på, at hvis kommunen skønner at dit frivillige arbejde udgør f.eks. 10 timer ved siden af dit fleksjob på f.eks. 6 timer, vil kommunen, med god grund, kunne genoptage eller helt fratage din fleksjobbevilling. Kommunen kan vælge at lade dig gennemgå en arbejdsprøvning for at fastslå, om dit timetal er korrekt. 


Når man har fået bevilget fleksjob, er det fordi man ikke kan klare mere end de bevilgede timer, men et frivilligt arbejde på få timer om ugen alt efter hvad din fleksjobbevilling er nomineret til, som giver dig energi og livsglæde, kan kommunen aldrig sige noget til, da alle har ret til et privatliv ved siden af sit job. 

 


Hvad er ledighedsydelse?


Ledighedsydelse er den ydelse, du modtager, hvis du mister dit fleksjob. 


Der er 2 forskellige satser, når du er på ledighedsydelse. 


Den høje sats på kr. 17.558,00 pr. mdr. før skat (2023) kræver, at du har været ansat i et fleksjob i mindst 9 sammenhængende måneder, inden du bliver ledig og overgår til ledighedsydelse. 
Satsen er den samme, om du er forsørger eller ej. 


Den lave sats på kr. 15.874,00 pr. mdr. før skat (2023), hvis du er forsørger og kr. 11.944,00 pr. mdr. før skat (2023), hvis ikke du er forsørger. 


Opsiger du selv dit fleksjob, uden godkendelse fra din jobkonsulent, er du det man kalder selvforskyldt ledig og du vil få 3 ugers karantæne, hvor du ingen ydelse modtager. 


Du kan i denne periode modtage kontanthjælp, hvis du opfylder betingelserne herfor. 
Læs mere under Jobcenter - Kontanthjælp

  


Hvor kan du få hjælp, når du er uenig i kommunens afgørelse?


Mange fleksjobbere holder fast i deres fagforening, som de var medlem af, før de fik bevilliget fleksjob eller melder sig ind efterfølgende. 


Desværre oplever vi ofte, at fagforeningerne ikke kan hjælpe fleksjobbere, hvis det er kommunen, de er i konflikt med, da deres ekspertise ligger i konflikt med arbejdsgiver. 


Hos Ret skal være Ret i afdelingen, Råd & Vejledning for Fleksjobbere, hjælper vi fleksjobbere, når de er uenige i kommunens afgørelse vedr. deres ansættelse/ydelse/betingelser. 
Vi gennemgår din ansættelseskontrakt, lønsedler og udbetalingsmeddelelser fra kommunen, hvis du har en mistanke, om at der er fejl og mangler. 


Læs mere under Råd & Vejledning for Fleksjobbere og tilmeld dig, så du også kan få hjælp når det gælder. 
Det koster kun kr. 75,00 pr. mdr. og du skal være tilmeldt inden du kan modtage hjælp. 


Jeg tilmelder mig hermed Råd & Vejledning for Fleksjobbere og bekræfter at jeg er tilkendt fleksjob: 


























 

Ret skal være Ret sagsfører alle sager, som kan danne præcedens for fremtidige principafgørelser, helt til domsfældelse.


Kontakt os for en uforpligtende samtale og hør hvordan vi kan hjælpe dig, med lige netop din sag.