Råd & Vejledning for Fleksjobbere ApS er en del af Ret skal være Ret ApS.
Råd & Vejledning for Fleksjobbere blev til, fordi vi i vores arbejde som partsrepræsentanter hos Ret skal være Ret oplevede, at flere og flere af vores klienter, når de var uenige med kommunen vedr. deres fleksjobansættelse, ydelse eller de betingelser de var pålagt, råbte op uden at blive hørt.
Vi afprøvede en sag, som burde have været ligetil, men hvor vi konstaterede, at vores klient, som var i en opsagt fleksjobstilling, da firmaet var gået konkurs, blev kastet rundt imellem andre aktører på området og kommunen uden at opnå den hjælp, vores klient efterspurgte.
I vores arbejde som partsrepræsentanter er vi ofte stødt på fleksjobbere, som i forbindelse med deres fleksjob, er kommet i en tvist med kommunen. I den forbindelse har vi haft mange små sager, som i bund og grund drejer sig om, at kommunen benytter en forkert lovgivning på et område, hvor den ikke er gældende, og derfor ender fleksjobbere med at få en forkert beregning af deres fleksjobtilskud eller, i værste tilfælde, helt at miste den.
I den forbindelse begyndte vi at undersøge, hvilke muligheder en fleksjobber har for at få hjælp, når han/hun er uenig med kommunen.
Efter kontakt til STAR og andre aktører på området fandt vi frem til, at der ikke er megen hjælp at hente, når man som fleksjobber kommer i tvist med kommunen.
Hos de andre aktører og foreninger, vi havde kontakt med, var svaret det samme, at da det var af fagretslig karakter, kunne de desværre ikke hjælpe, men henviste til at man brugte sin fagforening.
Vi kontaktede derfor vores klients fagforening, som oplyste os, at hvis det var en tvist med kommunen, så kunne de desværre ikke hjælpe vores klient, da de kun kunne hjælpe i forhold til tvister med arbejdsgivere.
De henviste i stedet til, at man kunne påklage afgørelse, som vores klient ikke var enig i til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har en sagsbehandlingstid på 6-8 måneder, og det kunne vores klients økonomi ikke holde til at vente på. Derfor tog vi hånd om problemet, sendte den korrekte lovgivning til kommunen og bad dem ændre deres påtænkte afgørelse, så de fulgte den gældende lovgivning på området.
Det tog nogle skriv og et par opringninger frem og tilbage, men til sidst valgte kommunen dog at ændre den påtænkte afgørelse og udbetale vores klients manglende fleksløntilskud.
Dette dannede grundlag for, at vi valgte at starte Råd & Vejledning for Fleksjobbere, hvor fleksjobbere kan få råd og vejledning til deres kommunikation med kommunen.
Vi ved, at mange fleksjobbere oplever problemer med deres fleksløntilskud ikke er korrekt, vi har derfor besluttet at lave en pakkeløsning, når man tilmelder sig Råd & Vejledning for Fleksjobbere.
Når man er tilmeldt hos os, får man hver måned:
Vi siger tingene som de er, med ærlighed, og vi lægger ikke skjul på, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre.
Er en sag mere kompleks end hvad Råd & Vejledning for Fleksjobbere kan yde, har man altid mulighed for at får en partsrepræsentant på sagen fra Ret skal være Ret, til kr. 400,00 pr. time.
En partsrepræsentant fra Ret skal være Ret sagsfører hele sagen ved kommunen eller anden offentlig instans hele vejen til korrekt afgørelse.
Tilmeld Råd & Vejledning for Fleksjobber her
Ret skal være Ret sagsfører alle sager, som kan danne præcedens for fremtidige principafgørelser, helt til domsfældelse.
Kontakt os for en uforpligtende samtale og hør hvordan vi kan hjælpe dig, med lige netop din sag.