Hvem er du med til at hjælpe når du støtter Ret skal være Ret?
Når du vælger at støtte Ret skal være Rets arbejde, har du valgt at hjælpe de mennesker, som ellers ikke ville få nogen hjælp til deres sagsførelse i systemet.
Det kan være svært at forstå, hvorfor der er brug for privat socialrådgivning, for de fleste af os er jo opvokset med, at vi i Danmark har et sikkerhedsnet, som griber os, hvis det skulle gå galt.
Desværre oplever danskerne, at hvis de bliver syge eller kommer ud for en ulykke og får brug for hjælp, kan hjælpen være meget langt væk og nærmest umulig at opnå.
De fleste vil sige, at sådan er det ikke i Danmark, for med den skat, vi betaler, burde der være råd til at hjælpe dem, som virkelig har brug for det. Desværre er virkeligheden en anden.
Vores klienter er oftest mennesker, som har siddet fast i systemet i årevis, og som for længst burde være blevet afklaret, men som blot har ligget som et sagsnummer på et bord hos en alt for overbebyrdet kommune.
I 2013 trådte en ny lovgivning i kraft, som gør det nærmest umuligt at få tilkendt førtidspension, når man er yngre end 40 år. Dette er med til at yngre mennesker, som er syge, handicappede eller psykisk sårbare, og som aldrig igen kommer til at arbejde, som en nem løsning placeres på kontanthjælp i årevis, hvor de hutler sig igennem tilværelsen.
Er man over 40 år, er det også blevet langt sværere at blive tilkendt en førtidspension trods det er tydeligt og lægeligt bevist, at man aldrig igen kommer tilbage til arbejdsmarkedet.
Mange, som burde være på førtidspension, ender på fleksjob, da det er nemmere for kommunerne og mere rentabelt. Desværre ender mange med den ene fyring efter den anden, da de er for syge til at opretholde et arbejdsliv.
Arbejdsløsheden er derfor også den højeste på arbejdsmarkedet med en ledighed på hele 13,8% (2022) for fleksjobbere.
Som handicappede/psykisk sårbare eller som forældre til et handicappet barn eller et barn med diagnose, som oplever udfordringer i livet, er det en kamp at få den hjælp, støtte og pleje, som gør hverdagen tålelig.
Selv om man gør et kæmpe arbejde for at sætte sig ind hvilke hjælpe muligheder, man har og ansøger efter korrekt lovgivning, ender man alligevel ofte med at få afslag med begrundelsen, at man som udgangspunkt ikke er berettiget til at modtage hjælpen vel vidende, at dette er forkert og hjælpen burde gives. Således ender mennesker med, i årevis, at kæmpe en ulige kamp i systemet for at få den hjælp, de fra starten burde have haft. Dermed rammes hele familier og i værste tilfælde fører det til splittelse.
Derfor er det arbejde, vi laver, en nødvendighed, for vi kender lovgivningen. Når mennesker, som på den måde har siddet fast i systemet i årevis, kommer og beder om vores hjælp, kan vi heldigvis hjælpe dem med at opnå retfærdighed i deres sag og få en korrekt afgørelse. Desværre har rigtig mange ikke råd til privat socialrådgivning og det til trods for, at vores priser er blandt de laveste.
Derfor har vi programmet: Støt en sag hvor mennesker, som har desperat brug for hjælp til sagsførelse, kan ansøge om støtte til at få sagsført deres sag til en korrekt og retfærdig afgørelse.
Vi har taget et bevidst valg og sat vores priser meget billigt, så langt de fleste kan få råd til vores hjælp til sagsførelse, da dette er at udvise samfundssind, som er det rigtige for den enkelte, men også for samfundsøkonomien.
Sådan støtter du vores arbejde:
Du kan støtte os via MobilePay eller bankoverførsel.
Om du vælger MobilePay eller bankoverførsel, er det det samme, du skal skrive på overførelsen.
Skriv - Støt en sag - på sin indbetaling, så går pengene til lige netop dette program.
Kender du en, som allerede får vores hjælp, og hvor du gerne vil støtte lige netop dennes sag, skal du blot skrive navnet på personen, så går din støtte direkte til denne persons sagsførelse.
Skriv - Støt os – på indbetalingen, så går pengene til at hjælpe os i vores arbejde generelt.
Du kan vælge at støtte en enkelt gang eller som en fast månedlig støtte.
På formularen herunder kan du tilmelde dig til enten fast månedlig støtte eller skrive til os, hvis du har noget helt andet i tankerne.
Ret skal være Ret sagsfører alle sager, som kan danne præcedens for fremtidige principafgørelser, helt til domsfældelse.
Kontakt os for en uforpligtende samtale og hør hvordan vi kan hjælpe dig, med lige netop din sag.