Hvad laver Task Force?
Har du en sag fra fortiden eller en aktuel sag, som har kørt længe, hvor du mener at have fået en forkert eller mangelfuld afgørelse, så kan vores afdeling Task Force, som arbejder bagudrettet i tid, hjælp med at sagsfører sagen til korrekt og retfærdig afgørelse jf. gældende lovgivning.
Task Force er den afdeling hos Ret skal være Ret, som arbejder med at påklage de fejl og mangler der er fundet sted igennem hele dit sagsforløb bagudrettet.
Task Force sagsfører en sag, som har kørt igennem flere år og som ikke er blevet sagsbehandlet korrekt. Ret skal være Ret påklager sagsbehandling som ikke er blevet udført korrekt og hvor det er endt med en ukorrekt afgørelse.
Task Force udvikler en komplet tidslinje for sagsforløbet, fra sagens start til der hvor sagen er nu og når alt er klarlagt, indsendes sagen, som klage til Ankestyrelsen, som vurderer om sagen skal genoptages.
I dag hjemsender eller omstøder Ankestyrelsen godt hver 3. sag, af de påklagede sager, men til sammenligning er det vigtigt at nævne at det kun er ca. 1 % af alle sager, som bliver påklaget og videresendt videre til Ankestyrelsen, da de færreste kan overskue klageprocessen.
Når Ankestyrelsen hjemsender en sag til fornyet behandling hos kommunerne, er kommunen forpligtet til at genbehandle sagen og kan enten komme med en ny afgørelse eller fastholde den tidligere. Desværre ændrer kommunerne kun meget sjældent deres oprindelige afgørelse og sagen sendes på ny til Ankestyrelsen. Hvis ankestyrelsen omstøder en sag, så skal kommunen følge afgørelsen fra Ankestyrelsen.
Kommunerne har råd- og vejledningspligt i alle sagens aspekter igennem hele sagsforløbet, men desværre overholder meget få kommuner denne pligt, så allerede inden de kommer i gang med deres arbejde, har de overtrådt gældende lovgivning.
Mennesker som rammes når kommunerne ikke overholder lovgivning, har ofte hverken mulighed, kræfter eller økonomi til at kæmpe imod, når lovgivningen gang på gang bliver brudt.
Hvorfor kæmpe imod?
Når Ankestyrelsen gang på gang hjemsender en sag eller helt omstøder en afgørelse truffet af kommunen, på baggrund af det arbejde vi har lavet i Task Force, med synliggørelse af ALLE fejl og mangler i en gældende sag, så har vores arbejde bevist hvorfor det er nødvendigt at kæmpe imod.
Ret skal være Rets håb er, at kommunerne på sigt vil lære af det og begynde at behandle sagerne, efter korrekt gældende lovgivning og med fokus på det enkelte menneskes behov, så mennesker stopper med at lide under retstab, som ofte har alvorlige konsekvenser, både for økonomien og for livskvaliteten i helhed.
Partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret vurdere den enkelte sag i forhold til de ønsker og muligheder, som lovgivningen tillader.
Partsrepræsentanten fortager altid en konkret individuel vurdering.
Partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret siger tingene som de er med ærlighed og, vi lægger ikke skjul på, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre.
Hvis partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret af den ene eller anden grund ikke mener, at fleksjob er den rigtige vej at gå, så fortæller vi, hvad vi ser af muligheder i lige netop din sag.
Lige meget hvad den rigtige løsning er for lige netop dig, så kan du med en partsrepræsentant fra Ret skal være Ret føle dig sikker på, at vi er med dig hele vejen, og at vi til en hver tid sørger for, at lovgivningen bliver overholdt i behandlingen af din sag.
Ret skal være Ret sagsfører alle sager, som kan danne præcedens for fremtidige principafgørelser, helt til domsfældelse.
Kontakt os for en uforpligtende samtale og hør hvordan vi kan hjælpe dig, med lige netop din sag.