Hvad er uddannelseshjælp?
Kontanthjælp er afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp, som er økonomisk støtte til dig, der er ledig, under 30 år og som ikke har en uddannelse, der umiddelbart giver adgang til et arbejde.
Formålet med uddannelseshjælpen er at give dig en uddannelse, så du kan blive selvforsørgende.
Modtager du afslag på din ansøgning og mener, det er uberettiget, kan partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret føre hele din jobcentersag hos kommunen og gå i dialog med din sagsbehandler, så vi kan finder den bedste løsning for dig.
Vær opmærksom på, at fristen for at klage over en afgørelse vedr. kontanthjælp, kun er på 4 uger.
Partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret vurderer den enkelte sag i forhold til de ønsker og muligheder, som lovgivningen tillader.
Partsrepræsentanten fortager altid en konkret individuel vurdering.
Partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret siger tingene, som de er med ærlighed og vi lægger ikke skjul på, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre.
Lige meget hvad den rigtige løsning er for lige netop dig, så kan du med en partsrepræsentant fra Ret skal være Ret føle dig sikker på, at vi er med dig hele vejen og at vi til en hver tid sørger for, at lovgivningen bliver overholdt i behandlingen af din sag.
Hvem kan modtage uddannelseshjælp?
For at modtage uddannelseshjælp er der en række krav, du skal opfylde.
Følgende krav skal være opfyldt:
Er du syg eller kommet til skade og står uden for uddannelsessystemet og derfor ikke er klar til at gå i gang med en uddannelse, har du pligt til at tage imod behandling og aktiviteter, som kan forbedre dine muligheder for at kunne starte på en uddannelse.
Kommunens afgørelse skal altid ske ud fra en konkret individuel vurdering.
Flytter min uddannelseshjælp med når jeg flytter kommune?
Nej, du skal møde personligt op på din nye kommune og ansøge om uddannelseshjælp på ny og dette gælder også selvom du er sygemeldt, på barsel eller i praktik.
Hvordan vurderes ansøgning om uddannelseshjælp?
For at komme i betragtning til uddannelseshjælp skal du til mindst 3 samtaler hos kommunen.
Kommunen skal vurdere, om du enten er:
Er du vurderet åbenlyst uddannelsesparat, skal du i gang med en uddannelse hurtigst muligt.
Du får et såkaldt uddannelsespålæg (jobplan), der fungerer som en plan for, hvordan og hvor du kommer i uddannelse.
Du skal komme med forslag til uddannelser og søge om optagelse på en eller flere af dem. Indtil du starter på uddannelsen, skal du så vidt muligt arbejde og forsørge dig selv.
Du kan som alternativ også arbejde for din uddannelseshjælp i nytteindsats.
Er du vurderet uddannelsesparat, vil kommunen igangsætte en indsats, der skal hjælpe dig til at blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.
Du får et uddannelsespålæg (jobplan), der danner rammen for samarbejdet mellem dig og kommunen, indtil du har fundet en uddannelse og påbegyndt den.
Har du ikke gennemført en ungdomsuddannelse, skal du deltage i læse-, skrive- og regneundervisning.
Din jobplan bliver tilrettelagt efter dine behov og ønsker.
Du får hjælp og tæt opfølgning gennem hele forløbet.
Det er dog vigtigt, at du følger de krav kommunen stiller.
Hvis du ikke gør, kan du risikere at få en sanktion, der kan have betydning for, hvor meget du får udbetalt, eller du kan risikere at miste retten til uddannelseshjælp for en periode.
Er du vurderet aktivitetsparat, er målet stadig at få dig i uddannelse, dog vil det primære fokus være at få dig til at blive uddannelsesparat.
Du vil modtage et uddannelsespålæg (jobplan), der gælder, selvom kommunen umiddelbart vurderer, at du ikke har de forudsætning, det kræver for at starte på en uddannelse.
Du har muligvis ret til mentorstøtte og et aktivitetstillæg.
Er du syg eller kommet til skade og står uden for uddannelsessystemet og derfor ikke er klar til at tage en uddannelse, kan et Ressourceforløb være løsningen.
Ressourceforløbet er til dig, som har komplekse problemstillinger, som kræver en særlig indsats for, at du kan komme i uddannelse.
Det kan være det fysiske eller psykiske helbred, den personlige situation eller måske noget helt tredje.
Hvilke konsekvenser er der ved have formue?
For at modtage uddannelseshjælp, må man ikke have en formue på over kr. 12.000,00 for enlige og for gift/samlevende, må jeres fælles formue ikke overstige kr. 24.000,00
En formue dækker eksempelvis over:
Gensidig forsørgerpligt, hvordan påvirker det dig?
Ægtepar/samlevende er, som loven er i dag, underlagt reglerne om gensidig forsørgerpligt, hvilket betyder, at I har pligt til at forsørge hinanden.
Det betyder også, at hvis din ægtefælle tjener mere end det dobbelte af uddannelseshjælpssatsen, vil du ikke være berettiget til at modtage uddannelseshjælp, da det så er din ægtefælles ansvar at forsørge dig.
Kontanthjælpsloftet, hvad er det?
I 2016 blev kontanthjælpsloftet indført, som en del af regeringens beskæftigelsesindsats, og er en øvre grænse for, hvor meget du månedligt samlet må modtage og hvad der påvirker kontanthjælpsloftet.
Kontanthjælpsloftet påvirkes af:
225 timers reglen, hvad er det?
Hvis du inden for de seneste 3 år, har modtaget uddannelseshjælp i sammenlagt 1 år eller mere, er det et krav, at du inden for de seneste 12 måneder kan dokumentere at have haft arbejdet i mindst 225 timer for at bibeholde din fulde uddannelseshjælp.
Hvis du ikke opfylder dette krav, kan kommunen nedsætte uddannelseshjælp eller helt stoppe den.
Hvis du er syg eller på anden måde uden mulighed for at kunne arbejde, kan der ansøges om at fravige 225 timers reglen.
Det økonomiske, når du modtager uddannelseshjælp?
Ydelsens størrelse afhænger af, om du er i aktivitet, din alder, om du er forsørger og din samlede situation.
Hvis du vurderes aktivitetsparat og du skal starte i en aktivitet, vil du også kunne modtage et aktivitetstillæg. Aktivitetstillægget afhænger af din alder og din samlede situation.
Hvis du er i gang med en STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) kan du tjene op til kr. 24.000,00 uden modregning i uddannelseshjælp.
Satsen for uddannelseshjælp afhænger af mange forskellige ting:
Diagnoser kan udløse tillæg, men hvilke diagnoser?
Der er enkelte dokumenterede alvorlige psykiske lidelser, som hvis du er under 30 år, kan give et tillæg til din uddannelseshjælp, men dette skal der foreligge lægelig dokumentation for.
Her nævnes psykiske lidelser som:
Ret skal være Ret sagsfører alle sager, som kan danne præcedens for fremtidige principafgørelser, helt til domsfældelse.
Kontakt os for en uforpligtende samtale og hør hvordan vi kan hjælpe dig, med lige netop din sag.